Københavns Kommunes logo

Vejledning om og skemaer til magtanvendelse, nødværge og nødret over for børn og unge i BUF

På denne side kan du læse en vejledning om magtanvendelse, nødværge og nødret overfor børn og unge. Du finder også skemaer til indberetning og bearbejdning samt opfølgning på konkrete magtanvendelser.

Intentionen med denne vejledning er, at skabe større klarhed omkring reglerne for magtanvendelse i institutioner og skoler i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Vejledningen skal ses som en hjælp til at håndtere nogle af de vanskelige situationer, ansatte kan komme i, hvis de i ganske særlige tilfælde er nødt til at anvende magt.

Det er ikke muligt at opstille præcise og konkrete retningslinjer for i hvilke situationer, det er tilladt eller ikke tilladt at anvende magt. Den enkelte medarbejder må altid anvende sin sunde fornuft og foretage en konkret afvejning af, hvilke tiltag, der er nødvendige inden for lovens rammer.

Vejledning

Definition på magtanvendelse

Magtanvendelse som begreb er en samlet betegnelse for indgreb i den personlige frihed og findes inden for forskellige områder, hvor der arbejdes med mennesker.

Magtanvendelse er en indgriben, der anvendes, når det er nødvendigt at handle med magt overfor et barn eller ung – mod dennes vilje – for at varetage omsorgs- og tilsynspligten og med det formål at undgå at barnet eller den unge eller andre lider væsentlig personskade eller hvor forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet at anvende magt.

Gældende principper

Magtanvendelse eller indgreb i den personlige frihed over for børn og unge:

  • skal følge af en lovregel (legalitetsprincippet)
     
  • må kun ske undtagelsesvist og må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk støtte
     
  • må ikke gå ud over det strengt nødvendige - Den mindst indgribende løsning skal have førsteprioritet (mindsteindgrebsprincippet)
     
  • skal begrænses til det absolut nødvendige og skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået herved (proportionalitetsprincippet)
     
  • skal være lige på den måde, at sammenlignelige situationer, skal behandles ens (lighedsprincippet)
     
  • skal følges op af tryghedsskabende tiltag
     
  • må over for en konfliktskabende opførsel kun udføres således, at indgrebet af barnet eller den unge kan forstås som den direkte konsekvens af den udviste adfærd

Psykisk og fysisk magtanvendelse er ikke tilladt

Psykisk magt er ikke tilladt. Fysisk magtanvendelse er ikke tilladt, hvis den går ud over den fysiske magtanvendelse, som er beskrevet i denne vejledning.

  • Enhver form for ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling af børn og unge er ikke tilladt. Fx ved at sætte børn i skammekrogen eller ved at bruge nedsættende eller hånende sprogbrug, samt visse nonverbale handlinger (eksempelvis nedsættende attitude, kropssprog m.v.)
     
  • Legemlig afstraffelse er ikke tilladt

Regelgrundlaget (legalitetsprincippet)

Ingen pædagog, lærer eller anden medarbejder i børne- og ungdomsforvaltningens institutioner eller skoler har nogle magtbeføjelser over for børn og unge, medmindre der er tale om nødværge eller en nødsituation.

Området for magtanvendelser på institutions- og skoleområdet er reguleret i straffelovens bestemmelser om nødværge[i] og nødret[ii]. På folkeskoleområdet er dette blevet præciseret i § 10, stk. 3 i bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen[iii], hvoraf det fremgår:

I øvrigt gælder lovgivningens almindelige regler om nødværge, nødret og lovlig retshåndhævelse, jf. straffeloven og retsplejeloven. Legemlig afstraffelse og nedværdigende behandling er ikke tilladt. For at afværge, at en elev øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i fornødent omfang.

Straffelovens bestemmelser om nødværge og nødret omhandler handlinger i ekstraordinære situationer. Der er tale om handlinger, der som udgangspunkt er strafbare, men som retten kan vurdere som værende straffrie. En overtrædelse af straffeloven kan være straffri, hvis man har handlet i nødværge eller nødret.

Nødværge

Nødværge er en handling, der er nødvendig for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb.

Man må afværge et angreb på sig selv eller andre;

  • man må kun gøre det nødvendige for at afværge (dvs. bruge mindst muligt magt i situationen)
     
  • bestemmelsen kan kun anvendes undtagelsesvis

Betingelse for nødværge

Det er en betingelse, at barnet eller den unge har påbegyndt angrebet, som det ikke er muligt at hindre eller standse på anden måde eller ved hjælp af støtte eller anden indsats.

Grænsen for, hvilke indgreb der kan have en forebyggende karakter, må ske ud fra en vurdering af, hvornår den truende handling er konkretiseret i en grad, der gør, at den kan betegnes som påbegyndt eller overhængende.

Nedenstående beskriver handlerum og instruks jf. ovenstående:

  • Personalet må og skal afværge en situation, hvor et barn bliver til fare for sig selv.

 

  • Personalet må og skal modvirke en situation, hvor et barn bliver eller er i overhængende fare for at blive udsat for et angreb fra et andet barn.
     
  • Personalet må og skal afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på dem selv.

Eksempler

  • Hvis et børnehavebarn i vrede og frustration ødelægger et stykke legetøj eller lignende af mindre værdi, så er det ikke tilladt at tage fat om barnet og fastholde det, med mindre barnet begynder at slå og er til fare for sig selv eller andre
     
  • Hvis en elev på en specialskole dagligt modsætter sig at skulle ind i skolebussen om eftermiddagen, er det ikke tilladt ved magt at løfte eller at føre eleven ind bussen ud fra en vurdering af, at eleven ellers ikke kommer med bussen hjem. Her må der i stedet iværksættes afhentning af forældre og i øvrigt arbejdes på at finde pædagogiske løsninger.
     
  • Opstår der en situation, hvor et barn er i affekt og meget forstyrrende i børnegruppen eller i undervisningen, er det, hvis barnet ikke kan beroliges ved en pædagogisk indsats, fuldt berettiget, at pædagog eller en lærer fastholder, fører eller fjerner barnet fra lokalet. Forudsætningen er vel at mærke, at det drejer sig om et barn, som man regner med at kunne magte og håndtere uden at komme i håndgemæng eller slagsmål med barnet og uden at en af parterne kommer til skade. Hvis et større barn eller et voldsomt udadreagerende barn med en vis fysik skruer højt op for ghettoblasteren, bliver ved med at ligge hen over bordet, eller sidder i vindueskarmen og råber ukvemsord, så er situationen en anden. Her er det ikke en del af pædagogens eller lærerens funktion eller beføjelser at gå i fysisk nærkontakt med barnet.
     
  • Hvis denne voldsomt forstyrrende barn ikke på opfordring frivilligt forlader klassen, men bliver i lokalet og fortsætter med at forstyrre, kan det alt efter omstændighederne være nødvendigt at afbryde det igangværende program og, tilkalde den pædagogiske leder/skolens leder eller anden assistance, evt. flytte resten af gruppen/klassen til et andet lokale. Som et alternativ kan forældrene tilkaldes med henblik på at afhente barnet.
     

Hvis der er tale om vold eller trusler om vold eller situationen i øvrigt er ude af kontrol eller ekstrem, er det politiets opgave at klare situationen.

Hensynet til barnets eller den unges alder og modenhed

Når det drejer sig om børn og unge, som umiddelbart ikke skønnes at kunne vurdere konsekvensen af deres handlinger, f.eks. små eller umodne børn og unge eller børn og unge med kognitive vanskeligheder, kan det være nødvendigt, at personalet låser dørene, hvis det vurderes særligt sandsynligt at børnene eller de unge kan finde på at løbe væk fra daginstitutionen/skolen. Det er dog en betingelse at børnene/de unge er sammen med og overvåget af professionelle voksne.

Det kan endvidere være nødvendigt nænsomt at hjælpe et barn eller ung på vej, hvis barnet eller den unge har det svært med f.eks. at komme ind fra legepladsen eller lignende. På samme måde er det ok at befri sig fysisk, hvis et barn eller en ung på et tidligt udviklingstrin har grebet fat i håret.

Nødret

Nødret er et udslag af princippet om, at nød bryder alle love. I praksis vil nødret kun kunne være aktuel, når nødværge ikke finder anvendelse, fx at forebygge at et angreb påbegyndes.

Man må afværge truende skade på person eller ting;

  • man må kun gøre det nødvendige for at afværge skaden
     
  • det, man ofrer ved afværgehandlingen, skal være mindre betydningsfuldt, en det, man redder
     
  • kan kun anvendes undtagelsesvis

Betingelse for nødret

Personalet må og skal afværge omfattende beskadigelse eller ødelæggelse af materielle ting samt personskade.

Hvorvidt der er beføjelse til at foretage en magtanvendelse i de tilfælde, hvor barnet eller den unge ødelægger ting, afhænger af omfanget af og værditabet, som beskadigelsen forårsager.

Eksempler

  • En lærer eller pædagog har eksempelvis beføjelse til at afværge hærværksadfærd på skolen eller institutionen. Ødelæggelse af genstande, som ikke udgør en væsentlig økonomisk eller affektionsmæssig værdi skal derimod søges afværget ved en socialpædagogisk indsats.
     
  • Gør et barn eller ung anstalter til at løbe ud på vejen, eller på anden måde udsætter sig for fare, må ansvarlig medarbejder godt fastholde barnet indtil faren er overstået.

Registrering og indberetning

Enhver magtanvendelse i institutioner og skoler skal registreres og indberettes til lederen inden for 24 timer efter episoden.

Forældrene skal orienteres samme dag, som magtanvendelsen har fundet sted.

Lederen skal en gang årligt informere nærmeste overordnede leder om skolens eller institutionens samlede antal magtanvendelser.

Tvivlstilfælde

Er lederen i tvivl om hvorvidt magtanvendelsen falder inden for reglerne om lovlig nødværge eller nødret, kontakter lederen nærmeste overordnede leder, som vurderer det videre forløb.

Indberetningens indhold

Indberetningen skal foretages i skabelon udarbejdet af Børne- og Ungdomsforvaltningen. Skabelonen findes på opgaveportalen og Mit BUF som bilag til denne vejledning og sikrer at indberetningen indeholder oplysninger om:

  • Barnets/den unges navn og alder
  • Indgrebets art
  • Tidspunktet for indgrebet
  • Indgrebets varighed
  • Optakt til indgrebet 
  • Begrundelse for indgrebet
  • Pågældende medarbejders navn
  • Partshøring af Barnet/den unge[1]
  • Orientering af forældre

Medarbejderens ansvar

Den implicerede medarbejder giver meddelelse til lederen eller dennes stedfortræder om episoden. Medarbejderen afleve­rer senest dagen efter en skriftlig redegørelse for for­løbet til lederen. Lede­ren sørger for at indhente forklaringer fra andre per­soner, der måtte have overværet episoden.

En medarbejder, der har overværet episoden, og som ikke dagen efter er bedt om oplysninger til indberetningen, har pligt til at meddele sin forklaring til lederen.

Medarbejdere, der i øvrigt får viden om tilfælde af ikke tilladt magtanvendelse, har ligeledes pligt til at meddele denne viden til lederen.

Lederens ansvar

Det påhviler lederen at sørge for, at institutionens eller skolens medarbejdere er bekendt med lovgivningen og ovenstående retningslinjer for magtanvendelse. For at undgå usikkerhed om, hvorvidt med­arbejderen er bekendt med regelsættet, bør lederen lade alle medarbej­dere underskrive en kopi af den orientering om magtanvendelse, nødværge og nødret over for børn og unge i BUF, som er på opgaveportalen og Mit BUF. Orienteringen med dateret påtegnelse om, at orienteringen er gennemlæst af medarbejderen. op­bevares i institutionen.

Opfølgning

I forlængelse af en magtanvendelse skal der ske en opfølgning i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge gennem omsorg og dialog.

Der skal endvidere tages de midler og tiltag i brug, som står til rådighed for at imødegå gentagelse og hjælpe barnet eller den unge på rette vej.

Der skal være interne procedurer for, at episoder med magtanvendelser med jævne mellemrum tages op til drøftelse på enten personale-, MED- eller TRIO møder med henblik på at forebyggelse, læring og konsensus i den pædagogiske praksis.

Betragtninger i forhold til anstaltsforhold

Når barnet eller den unge er i skole eller daginstitution indtræder den enkelte lærer, pædagog eller anden omsorgsmedarbejder så at sige i forældrenes sted og har beføjelse til at sørge for almindelig god husorden og ordentlig omgangstone. Anstaltsforholdet giver mulighed for at fastsætte nærmere adfærdsregler med det formål at tilsikre institutionen eller skoles funktion og formål. Håndhævelsen af disse regler ved hjælp af magtanvendelse kræver imidlertid udtrykkelig lovhjemmel.

Balancen mellem omsorgspligten og magtanvendelse bliver relevant, når formålet med en magtanvendelse er at undgå, at barnet skader sig selv eller andre.

Som udgangspunktet er institutionen og skolen og den enkelte pædagog, lærer mv. i institutionens og skolens dagligdag beføjet til at udøve samme form for fysisk magt, som forældrene i sammenlignelige situationer ville kunne tage i anvendelse.

Lige så lidt, som der tilkommer forældre en særlig ret til at udøve vold mod deres børn, lige så lidt har en pædagog, en lærer eller andre medarbejdere en sådan beføjelse.

Uden for institutionen eller skolen

Der gælder ikke særlige regler, når der f.eks. indgås aftale med forældre om undervisning af eleven hjemme eller hvis skoler eller daginstitutioner indgår en aftale med forældrene om afhentning af eleven i hjemmet. Dette gælder også i de tilfælde, hvor forældrene giver samtykke til en evt. magtanvendelse.

Konfliktoptrappende/konfliktnedtrappende adfærd

Udgangspunktet i en situation, hvor der opstår en konflikt er, at medarbejderen skal forsøge at anvende konfliktnedtrappende metoder ud fra kendskabet til det enkelte barn eller unge og viden om barnets eller den unges funktionsnedsættelser og udfordringer.

Medarbejderen skal være bevidst om, at pågældendes egen adfærd ikke har en konfliktoptrappende virkning i situationen, f.eks. ved at stille krav, som barnet eller den unge ikke er i stand til at honorere eller ved en ufleksibel pædagogisk tilgang.

Særligt for interne skoler

Vær opmærksom på, at personalet på interne skoler på døgninstitutioner, der udfører pædagogisk arbejde eller undervisning - fra 1. januar 2017 – i medfør af lov om voksenansvar får adgang til at anvende de samme indgrebsmuligheder, som gælder på den øvrige del af døgninstitutionen.

Særligt for børn og unge i dag- og døgnbehandlingstilbud

Indberetningen skal ske senest 5 dage efter episoden til;

  • Tilsynsførende i BUF Specialområdet og anbringende myndighed.

Pædagogiske anbefalinger til alle tilbud

For at styrke forebyggelsen af anvendelsen af magtanvendelser på alle tilbud, anbefaler Børne- og Ungdomsforvaltningen fremadrettet, at alle kommunale, selvejende og private tilbud implementerer følgende tiltag:

  • At forebyggende indsatser målrettet for det enkelte barn bliver nedskrevet og bliver konkret handlingsanvisende i forhold til eventuelle magtanvendelser. Et forslag til bearbejdning og opfølgning på konkret magtanvendelse findes på opgaveportalen som bilag til denne vejledning.
     
  • At forældre inddrages aktivt omkring de forebyggende indsatser for at skabe konsensus og åbenhed omkring tilbuddets behandling, undervisning og/eller metoder
     
  • At forældre altid informeres personligt om magtanvendelser og ikke på sms eller lign, med mindre dette er aftalt skriftligt med forældre eller lign.
     
  • At opfølgningen i forhold til det/de involverede barn/børn eller ung/unge samt andre børn/unge, som overværende magtanvendelsen indeholder tryghedsskabende tiltag (relationsgenopretning)
     
  • At partshøringen af barnet eller den unge i forhold til beskrivelsen af episoden med magtanvendelse foretages af en neutral medarbejder, som ikke var involveret i magtanvendelse.
     
  • At skolen/daginstitutionen udarbejder en lokale retningslinjer, der klart definerer tilbuddets holdning til begrebet magtanvendelser samt præcist definerer, hvornår en magtanvendelse kan være nødvendig. Et eksempel på lokale retningslinjer findes på opgaveportalen som bilag til denne vejledning. 
     
  • At magtanvendelser løbende bør være et tema, der drøftes på personalemøder med det formål at skabe konsensus i forhold til, hvornår det er nødvendigt at gøre brug af magtanvendelse.

[1] Såfremt elevens kommentarer til beskrivelsen af episoden med magtanvendelse ikke vurderes at kunne fremskaffes indenfor 5 arbejdsdage grundet bekymring for en reaktivering af konflikten, kan denne eftersendes. I disse tilfælde bør elevplanen beskrive dette og underskrives af forældre.

[i] Straffelovens § 13

[ii] Straffelovens § 14

[iii] Bekendtgørelse nr. 697 af 23. juni 2014