Tal og forskning om traumer hos børn og unge

Belastende oplevelser og opvækstvilkår blandt børn og unge er desværre langt mere udbredt, end de fleste tror.

I en kortlægning (Videnscenter for Psykotraumatologi 2017) fremgår det, at:

  • 30 % af alle børn har oplevet en højrisikobegivenhed, inden de er fyldt 5 år
  • 80 % af en 8. klasses årgang har oplevet en potentielt traumatisk livsbegivenhed
  • Hvert 6. barn i Danmark har været udsat for vold
  • 12 % af alle danske børn har oplevet uønsket seksuel berøring.

Forskning peger på, at jo flere belastninger et barn oplever i barndommen og ungdommen, des større er risikoen for, at barnet får negative følger senere i livet (Felitti et al. 1998; Rod et al. 2020).

Der er dog store mørketal, når det kommer til andelen af børn og unge med belastningsreaktioner. Det skyldes bl.a. manglende viden om og opmærksomhed på sammenhængen mellem belastninger og adfærd hos børn og unge, men også at belastningsreaktioner let forveksles med symptomer på en række psykiatriske diagnoser. Men hvis der er tale om belastningsreaktioner, vil behandlingen af symptomerne isoleret ofte være kortsigtet og have lille eller ingen effekt. Det kan få en række alvorlige konsekvenser for børn og unges trivsel og udvikling, der kan give store problemer senere i ungdoms- og voksenlivet.

Konsekvenser af belastninger i barndommen

Tidlige belastninger er typisk mere skadelige end belastninger, som finder sted senere i livet. Det skyldes, at belastende oplevelser i barndommen går ind og påvirker den vigtige udvikling, der foregår i et barns tidlige år, så barnet er nødt til at fokusere på overlevelse frem for udvikling. Det gælder på en lang række punkter i forhold til udviklingen af barnets kognitive, motoriske, sproglige og sociale færdigheder. Belastninger i barndommen kan på den måde medvirke til alt fra indlæringsvanskeligheder og angst til misbrug, vold og kriminalitet.

Forskning viser bl.a. at belastninger i barndommen kan påvirke kognitive funktioner såsom IQ, hukommelse, opmærksomhed og sproglige/verbale evner, og i mange tilfælde medfører dette dårligere faglige præstationer og udfordrende adfærd i skolen såsom manglende disciplin, lavt fremmøde og frafald (Maynard et al. 2017).

I en analyse fra 2020 peger Børns Vilkår og Egmont Fonden på en række forhold, der kan styrke skolernes arbejde med opsporing og tidlig indsats til børn med begyndende skolefravær, og her er en af opmærksomhederne netop et fokus på at se bagom problemet og være nysgerrig på de bagvedliggende årsager til skolefraværet (Børns Vilkår & Egmont Fonden 2020). 

Men gentagne belastninger påvirker ikke bare hjernestrukturer og -funktioner. De påvirker også udviklingen af børns immunforsvar og hormonsystem, og sågar hvordan vores DNA aflæses. Forskningen viser bl.a. at mennesker, som har været udsat for belastninger i barndommen, har større sandsynlighed for at få sundhedsmæssige følger som hjerte-kar-sygdomme og kræft. Og jo flere belastninger et individ oplever i barndommen, jo større er sandsynligheden for at få senfølger. Samtidig er den forsinkede udvikling med til at nedsætte barnets modstandsdygtighed og medfører på den måde yderligere risiko for at udvikle belastningsreaktioner.

Konsekvenser af belastninger i barndommen kan på den måde fortsætte ind i voksenlivet og skabe udfordringer for børnene langt ud i fremtiden og måske resten af deres liv. Men det behøver de heldigvis ikke at gøre, hvis børnene får den rette hjælp.

Kilder

Videnscenter for Psykotraumatologi (2017): Indlæring og traumer hos børn. SDU.

Felitti, V. J., Anda, R. F., Nordenberg, D., Williamson, D. F., Spitz, A. M., Edwards, V., Marks, J. S. (1998): Relationship of childhood abuse and household dysfunction to many of the leading causes of death in adults. The Adverse Childhood Experiences (ACE) Study. American Journal of Preventive Medicine, 14(4), 245–258. 

Rod, N. J., Bengtsson, J., Budtz-Jørgensen, E., Clipet-Jensen, C., Taylor-

Robinson, D., Andersen, A. N., Dich, N., Rieckmann, A. (2020): Trajectories of childhood adversity and mortality in early adulthood: a population-based cohort study. Lancet, 396: 489–97.

Maynard, B. R., Farina, A., Dell, N. A., & Kelly, M. S. (2019): Effects of trauma-informed approaches in schools: A systematic review. Campbell Systematic Reviews, 15(1-2).

Børns Vilkår & Egmont Fonden (2020): Skolens tomme stole – Skolefravær set fra barnets perspektiv