Værktøj til identifikation af belastningsreaktioner
Identifikationsværktøjets opbygning og indhold
Identifikationsværktøjet hjælper dig som sagsbehandler med at blive opmærksom på, om barnets eller den unges adfærd og symptomer kan være udtryk for belastningsreaktioner. Værktøjet kan anvendes til alle børn og unge, hvor det vurderes, at der er risiko for, at de har belastningsreaktioner.
Værktøjet er bygget op som en afkrydsningsliste med 11 spørgsmål til adfærd og symptomer, som et barn eller ung kan have, når de har været udsat for belastende oplevelser eller opvækstvilkår.
- Søvnproblemer, f.eks. mareridt eller problemer med at falde i søvn
- Koncentrations- og opmærksomhedsvanskeligheder
- Hukommelsesbesvær
- Indlæringsvanskeligheder
- Fysiske symptomer, f.eks. hovedpine eller mavepine uden åbenlys forklaring
- Psykiske symptomer, f.eks. klæbende adfærd, tristhed eller angst
- Udadreagerende adfærd
- Indadvendt adfærd
- Undgåelsesadfærd
- Seksualiseret adfærd
- Selvdestruktiv adfærd, f.eks. selvskadende adfærd eller problematisk forbrug af rusmidler
Til alle symptomer er der givet eksempler på, hvordan de kan komme til udtryk. Eksemplerne er ikke udtømmende, men kan hjælpe dig til at blive opmærksom på adfærd og symptomer hos barnet/den unge.
Til hvert spørgsmål svares ”Ja” eller ”Nej” til om symptomet eller adfærden er til stede hos barnet/den unge. Der er også et felt, hvor du kan notere, hvor oplysningerne stammer fra, samt et felt til eventuelle kommentarer, om eksempelvis hvornår og hvordan symptomet/adfærden kommer til udtryk.
Symptomer kan ikke udligne hinanden
Symptomerne kan ikke ”udligne” hinanden, og et barn eller en ung kan eksempelvis godt have udadreagerende adfærd i visse situationer og indadvendt adfærd i andre. Hvis det er tilfældet, sættes kryds i ”Ja” ved begge.
Når skemaet er udfyldt, tælles antallet af symptomer sammen i bunden. Hvis der er mange symptomer, er der stor sandsynlighed for, at der er tale om belastningsreaktioner.
Vær nysgerrig på barnets og familiens historik
Der vil dog også være tilfælde, hvor et barn eller ung udviser meget få belastningsreaktioner. Hvordan det enkelte barn eller ung reagerer på belastninger varierer afhængigt af deres alder, udviklingsniveau, personlighed, belastningernes karakter og den konkrete situation, de står i.
Derfor er det vigtigt også at være nysgerrig på barnets/den unges og familiens historik ift. belastende oplevelser og opvækstvilkår, som symptomerne kan være relateret til. På den måde kan du få en indikation af, om symptomerne er udtryk for belastningsreaktioner. Det er således antallet og omfanget af symptomer sammenholdt med barnets/den unges belastende oplevelser, der til sammen giver en indikation af, om der er tale om belastningsreaktioner.
Værktøjet er ikke et diagnostisk redskab
Det er vigtigt at understrege, at identifikationsværktøjet IKKE er et diagnostisk redskab. Værktøjet er udviklet som en hjælp til sagsbehandlere, og trækker i høj grad på en faglig vurdering af det enkelte barn/unge. Listen over adfærd og symptomer er således heller ikke udtømmende. Bliver du opmærksom på adfærd eller symptomer hos barnet eller den unge, som ikke er dækket af spørgsmålene i værktøjet, er det derfor vigtigt, at du er nysgerrig og spørger ind til dem og eventuelle belastninger i barnets/den unges liv, som de kan være knyttet til.