Belastende oplevelser og opvækstvilkår

Fysisk omsorgssvigt kan bl.a. omfatte ikke alders- eller årstidssvarende påklædning, uhensigtsmæssig ernæring, forsømt hygiejne, undladelse af at søge medicinsk behandling, mv.

Psykisk omsorgssvigt kan eksempelvis være manglende følelsesmæssig og intellektuel stimulation fra forældre/ omsorgspersoner. Det kan bl.a. være, at forældre/omsorgspersoner ikke formår at engagere sig eller respondere følelsesmæssigt positivt i forhold til deres barn.

Mindre grov fysisk vold kan eksempelvis omfatte at blive rusket, skubbet, nevet eller revet i håret, mens grov fysisk vold eksempelvis er slag, spark mv.

Psykisk vold eller følelsesmæssigt misbrug kan være trusler om afstraffelse, trusler om at blive smidt ud hjemmefra, ikke at blive talt til i flere dage. Det kan også være følelsesmæssigt misbrug, hvor barnet/den unge vedvarende devalueres og ydmyges af familie/omsorgspersoner. Der er ikke tale om enkeltstående tilfælde, hvor barnet/den unge bliver skældt ud, men om at barnet/den unge bliver nedgjort og/eller ydmyget over længere tid af personer, som ellers skulle passe på barnet.

Eksempelvis hvis barnet/den unge har set, hørt eller fået fortalt, at søskende eller forælder har været udsat for fysisk elle psykisk vold i hjemmet eller af medlemmer af husstanden. Kendskab til eller bevidnelse af overgreb kan fremkalde traumatiske reaktioner i samme omfang, som havde barnet/den unge selv været udsat for overgreb.

Det kan tilmed være mere skadeligt for et barn at overvære sine omsorgspersoner udsat for vold, da det er en trussel mod barnets generelle overlevelse.

Seksuelle krænkelser kan eksempelvis omfatte blufærdighedskrænkende ytringer eller gestikulationer, opfordring til at deltage i seksuelt betonede handlinger, blottelser, beluring, seksualiserede kys, berøring af barnets eller krænkerens kønsdele, forsøg på eller fuldbyrdet samleje, m.m.

Det kan være, at barnet/den unge er vokset op med og/eller er aktuelt samboende med en omsorgsperson, som har traumer eller som har en psykisk diagnose.

Opvækst med en person, som selv er meget belastet af sin fortid, kan medføre sekundær traumatisering, hvor barnet/den unge kan udvise symptomer, der minder om den pårørendes symptomer.

Sekundær traumatisering kan være mindst lige så skadelig som primær traumatisering, da det har tendens til at hæmme barnets basale udvikling.

Det kan være, at barnet/den unge er vokset op med og/eller er aktuelt samboende med en alkohol- og/eller stofmisbrugende person.

Hvis et barn eller ung er opvokset i et kriminalitetsmiljø eller stadig befinder sig i det. Eksempelvis, hvis forældre/omsorgspersoner, søskende eller personer i den nære omgangskreds/vennekreds er eller har været involveret i kriminalitet.

Det kan f.eks. være højkonfliktuel skilsmisse eller et højt konfliktniveau i hjemmet.

Eksempelvis anbringelse i plejefamilie eller på døgninstitution.

Det kan f.eks. være længere hospitalsophold eller alvorlig sygdom hos barnet/den unge eller nærmeste pårørende, f.eks. forældre eller søskende.

Eksempelvis hvis barnet/den unge har mistet en forælder eller søskende.

Det kan være længerevarende og systematiske drillerier.

Eksempelvis at have været udsat for, at have overværet eller selv at have deltaget i krigshandlinger, at have oplevet fattigdom og nød pga. krig eller at have måttet leve adskilt fra primær omsorgsperson i længere tid.